fredag den 21. december 2012

Opskrift på fudge (slik) og karamelcreme til kager



Hej derude,
Jeg har længe søgt en god opskrift på en lækker fudge. Fandt noget, men efter at jeg afprøvede den fundne udgave, måtte jeg omformulere den og prøve at lave min egern version. Her er både opskriften og billedet af min fudge efter blot 1 times afkøling i køleskabet. Skulle du mangle inspiration til den lækreste Rocky road caramel fudge med havtorn, kan du tjekke min nye blog, hvor jeg har postet opskriften. Du kan også se den lige her.


Den er MEGET kalorierig, så du skal ikke lave den, hvis du er på slankekur og slet ikke i januar ;-)
Men de fleste børn elsker den!

Du skal bruge:
1 dåse Nestlé sødet kondenseret mælk (kan ofte fås i fakta til 12-17 kr, se billedet)
1dl sødmælk
100 gr usaltet smør
2 spsk frisk finrevet ingefær
100 gr Muscovado sukker
100 gr rørsukker
250 gr hvid chokolade

Fremgangsmåde:
Start med at koge dåsen med kondenseret mælk i 2 timer på lav blus i en smal gryde, så dåsen bliver lige dækket med vand (det er ligegyldigt om dåsen skal stå eller ligge i gryden, men jeg stiller den op, for så larmer den ikke, når vandet koger). Tag fra, afkøl dåsen i iskold vand og luk dåsen forsigtigt op.
Hæld sødmælk, sukker, smør og den afkøllede "karamelagtige" kondenseret mælk i en gryde og kog det hele under rolig omrøring i 10 min. Hæld massen i en skål, evt. i en køkkenmaskine (elpisker kan også bruges) og pisk i yderligere 10 min til massen begynder at "sætte sig" Hak den hvide chokolade groft og vend både chokoladen og ingefærmassen i fudgeblandingen. Beklæd en form ca 20x20cm med bagepapir. Hæld blandingen i formen og jævn ud. Lad fudgen stå i køleskabet til afkøling (min. 2 timer) og skær den i små firkanter af ønsket størrelse, når den er helt kold og fast.
Velbekomme!


TIPS:
Kondenseret mælk (kogt i 2 timer, som beskrevet ovenfor) er yderst velegnet til kagecremer.
Den kogte version har en lækker, cremet karamel smag. Dåsen kan evt. koges i flere dage iforvejen og opbevares i køleskabet, inden den skal bruges i cremen. Opskriften kommer her:

1 dåse kogt kondenseret mælk
200 ml mælk (eget valg)
100 gr sukker
2 spsk (m/top) majsstivelse
100gr usaltet smør (stuetemperatur blød)

Fremgangsmåde:
Mælken bringes i kog med sukkeret. Når det begynder at småsimre, tilføjes majssitvelsen under konstant omrøring indtil massen bliver tyk. Stilles til afkølling.
Når massen er kold, slices det bløde smør ned i den og piskes med en elpisker til en jævn masse (ca. 10 min) Hæld den kolde (kogte) kondenserede mælk ned i massen og pisk yderligere i ca. 10 min.

Ektra tips: Ønskes Baileys smag, tilføjes der ca. 10 dråber romessens.

Velbekomme :-)


             

                                               


                         


2 kommentarer :

  1. Tak for en lækker fudge opskrift!

    SvarSlet
  2. Hvor lyder det lækkert! Tak for opskriften, den skal jeg helt sikkert prøve;D

    SvarSlet