tirsdag den 26. februar 2013

Rød Kidney Bønne Paté

Så får I dagens dip opskrift på min rød kidney bønne paté, spækket med gode og sunde ingredienser og sunde fedtstoffer. Sidegevinst - den er rig på proteiner og smager godt :-)





Fremgangsmåde:
Læg kidney bønnerne i blød i koldt vand natten over. Kog som anvist på emballagen.
Hak de afkølede kidney bønner til paté i en køkkenmaskine.
Rist og hak pinjekernerne og bland det sammen med bønne massen.
Tilføje resten af ingredienserne.
Smag til med salt og peber.



På det øverste billede har jeg trykket patéen igennem en "stjerne" tyl ned i små runde tapaz kurve af butterdej (kan købes i de store supermarkeder)



N.B. De små grønne prikker i selve patéen her er finthakket persille. Det giver en fin smag, men jeg vil personligt undlade at komme den i næste gang. Patéen ser mere præsentabel ud uden, hvor man kan se den flotte bordeaux farve af kidney bønnerne.



Patéen kan også serveres som dip til dine favorit grøntsager. De gule strimler her er mango ;-)


Bønne patéen serveret med grøntsager og kernefrie hjemmelavede rugbrødschips.


God aften til alle jer derude :-)




søndag den 24. februar 2013

Alt hvad du behøver at vide om contourering og highlighting

Contourering og highlighting er en makeup metode, som anvendes til visuel skulpting af ansigtsformen. Det kan tage tid, at lære at gøre det rigtigt på netop sit ansigt. For én ting er, hvad teorien siger, noget andet, hvordan den fungerer på netop mit og dit ansigt. 
I starten tænkte jeg, at man ikke behøvede at forme sit ansigt, og at alt det med at highlighte og at conturere var noget pjat. Lærer man derimod at anvende metoden korrekt, vil man hurtigt kunne se masser af fordele: ansigtet ser frisk og harmonisk ud, man kan fremhæve sine kindben, gøre næsen synligt smallere eller bredere, gøre ansigtet aflang eller bred, fremhæve sin hage (hvis du f.eks ikke har ret meget hage) eller "trække" hagepartiet (hvis du har en massiv hage i forhold til dit ansigt), visuelt mindske/dæmpe dobbelt hage og meget mere... 



Der er tre hovedregler, som du skal huske: 
Regel nr. 1:
Den mørke farve trækker tilbage - den lyse fremhæver
(På billedet ovenfor kan du for eksempel se Kim Kardashians måde at conturere og highlighte sit ansigt på.)
Har du eks. en bred eller massiv næse, vil du komme til at fremhæve den, hvis du gør som det er vist på billedet. I dette tilfælde skal man undlade at highlighte (altså bruge den lyse pudder på) næsen, men man kan med fordel conturere på siderne af næsen for så dermed at "trække den ind". Har man en skæv næse, kan man trække en lige mørk linje på den side af næsen, hvor skævheden hælder mod. 
Har du et rundt ansigt, kan du med fordel conturere på begge sider af din kæbe/hæge (se billedet) for at få siderne af dit ansigts nederste del til at "trække tilbage" visuelt. 
Obs. har du en kort og lille pande, er det ikke hensigtsmæssigt at conturere den på den måde, som fremvist på billedet. Panden vil syne endnu smallere, da den mørke farve ude i siderne gør panden visuelt kortere. 
Ligegyldigt hvad du ønsker med denne metode, husk min ovenstående regel med den lyse og den mørke farve. For at få det fulde udbytte af denne makeup metode, er det en god ide at se sit ansigt med "nye" øjne og uden noget makeup. Kig i spejlet og tænk hvad du ønsker at fremhæve og skjule/trække tilbage/gøre mindre fremtrædende.

Regel nr. 2:
Husk at bruge naturlige farvenuancer, som passer til netop din hudtone. Det er vigtigt at tone farverne godt ud eller at buffe dem godt ind i huden.

Hvilke makeup produkter er bedst til highlight og til contour?
Det er svært at svare på, men efter at have afprøvet en del produkter, har jeg fundet mine favoritter. Der er sikkert mange andre, som er både billigere og bedre. Jeg foretrækker dog nedenstående produkter, som fungerer perfekt på min hud og ser naturligt ud. 

Regel nr. 3:
Investér i minimum to gode makeup pensler. Penslerne spiller en afgørende rolle, hvor naturligt din highlight og contour vil se ud. Vælg altid makeup pensler med naturhår til pudder produkter. Til highligt bruger jeg MACs pensel nr.168 (pris: 295 kr) og til contourering har jeg min favorit pensel MAC nr.109 (pris: 295 kr)




Mine favorit highlight produkter er:
1. MACs Ekstra Dimension Mineralize Skinfinish SUPERB
2. MACs Lightscapade MSF
3. Benefits High Beam cremen (se billedet nederst) er cremet produkt som duppes let på huden med fingerne)
4. MACs creme color base (CCB) i farven HUSH og Pearl
Det karakteristiske for disse highlightere er: de er lysreflekterende, lette og ser meget naturlige ud på huden uden at efterlade hvide "zebra striber" ;-)

Mine favorit contourerings pudder er: 
1. Benefits Hoola bronzer
2. MACs Mineralize Skinfinish Natural, medium deep.
3. ORIGINS silk screen refining powder makeup
4. Makeup for ever skulpting kit #2 (jeg er vild med dette produkt, se billedet nederst)

For at fuldende sin highligt og conturering og for at få det til at se mest naturligt ud, er det som jeg nævnte tidligere vigtigt at tone farvene godt ud, så man ikke kan se "striber" Det kan man gøre med en stor "buffer" pensel, som f.eks. MACs pensel nr.182 (395 kr) eller en af de tætte pensler fra Nilens Jord fra serien Black Diamond som f.eks her nr.114 (95 kr) 


Bemærk: Penslerne fra Nilens Jord Black Diamond serien er lavet af syntetiske hår. Men de er supergode til pudder produkter på grund er den meget bløde og tætte Kabuki hår kvalitet. 



list of supplies





onsdag den 20. februar 2013

Sandwich kiks med ingefær, hvid chokolade og hindbær


Du skal bruge (ca. 15-20 færdige sandwichkiks):
100 g usaltet smør ved stuetemperatur
100 g sukker
100 g muscovado sukker
2 frilandsæg
100 g friskrevet ingefær
260 g hvedemel
2 ½ tsk bagepulver
1 tsk ingefærpulver
Vaniljepulver
Kiks "stempel" 

Til cremen:
100 g kogt og helt koldt kondenseret mælk (kogt i 3 timer i dåsen i en gryde vand)
100 g hvid chokolade
2 spsk frysetørret hindbær

Fremgangsmåde:
Pisk smør og sukker sammen i en skål, indtil konsistensen er let og luftig. Tilsæt æggene og bland det godt. Rør ingefæren sammen med muscovadosukkeret og hæld det ned i æggemassen. Bland mel, bagepulver og ingefærpulver sammen i en anden skål, og vend der derefter forsigtigt i de våde ingredienser.
Tag en god valnøddestørrelse af dejen og rul den til en "kugle" (arbejd med mel på bordet, dejen skal være fast og kunne formes) Tryk herefter dejen flad med stemlet. Gør det samme med alle kiksene. Sørg for at der er ca. 1 cm mellem kiksene.
Bag kiksene i forvarmet ovn på 160 grader i ca. 25 minutter eller indtil de er gyldne. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af, mens du laver cremen.

Rør den smeltede og afkølede hvide chokolade sammen med kondenseret mælk og frysetørrede hindbær. Så er cremen klar.
Smør kiksene med cremen og sæt dem sammen som sandwichs.

Tips: 
Du kan med fordel koge kondenseret mælk i forvejen, evt. dagen før du skal bage kiksene. Dåsen åbnes på selve dagen du skal bruge den cremen. Resten af den kogte kondenseret mælk kan du opbevare i køleskabet i et lukket glas. Brug dem til karamel-yoghurt cremen, som beskrevet nederst i dette indlæg.


Dem her vil ungerne elske... Smagen af ingefær matcher supergodt sammen med cremen, som jeg har lavet af kogt kondenseret mælk fra Nestle, hvid chokolade og frysetørret hindbær.







Der er en del, der ikke kender ret meget til den kondenseret mælk. Nedenfor på billedet kan du se hvordan Nestles kondenseret mælk ser ud efter den var kogt i ca. 3 timer. Smager lækkert af karamel. 


Den skal koges i den originale dåse i en gryde med vand. Brug den til hvad du har lyst til eller lav min version af yoghurt-karamel creme. Jeg bruger den blandt andet i mine fedtfattige desserter.

Opskriften er til 1 portion.
1 tsk kogt kondenseret mælk
1 dl DDV yoghurt
5 dråber flydende øko vanillie

Det smager himmelsk til en frugtsalat.... :-)


mandag den 18. februar 2013

Priorin kapsler mod hårtab - Review


Dagens indlæg er blevet til på grund af min mobiltelefon påmindelse om, at jeg nu havde taget Priorin kapsler i 3 måneder - 3 kapsler dagligt: 2 om morgen og 1 om aftenen, og at jeg nu kun skal fortsætte i (minimum) 3 måneder mere med 1 kapsel dagligt. 

Læs resten af indlægget på min nye blog lige HER.





søndag den 17. februar 2013

Søndagens sunde rødkålssalat med havtorn og gojibær


Så er den der igen-kålen! Vi er vilde med den i alle former og afskygninger.





Jeg har tilladt mig at videreudvikle de sundhedsmæssige gevinster ved den traditionelle rødkålssalat, ved at erstatte rosiner (som har en høj GI) med de ultra sunde gojibær, som er spækkede med antioxidanter. For at give salaten en sur/bitter smags tvist har jeg brugt friskkværnet havtorn (lat.: rhamnoides hippophae).  

(Billede af havtornegren med bær og torne).

Havtorn bliver betragtet som et fjendtligt bær på grund af dets lange og hårde torne. 
Vi har høstet vores havtorn ved håndkraft i oktober sidste år. (De kan opbevares i fryseren i min 12 mdr.) Det var godt nok en udfordring, fordi grenene med de kæmpe torne prikkede igennem vores jeans og ind på læg- lårmusklerne og samtidig ridsede de den del af håndleddet og armen, der ikke var dækket af vores tykke have handsker. Så min kæreste og jeg lignede nogle tapre krigere, da vi var færdige :-) Men det var det hele værd!
Havtorn er et gult/orange bær, som indeholder vitamin C, B1, B2, E, F, K, P, serotonin, selenium og 8 slags essentielle aminosyrer. Et lille havtornebær indeholder lige så meget vitamin C som en stor appelsin. En teskefuld saft eller 1-2 små bær indeholder således en dagsration af vitaminer og antioxidanter.
Havtorn er ikke en madvare, som man typisk anvender i den traditionelle madlavning. Salaten er derfor en udmærket måde at indtage disse vidunderlige, vilde bær på ;-)


Kalorieværdi pr. 100 g = 145 kcal, proteiner 4,5; kulhydrat 17 g; fedt 7,3 g.
Du skal bruge:
200 g fintsnittet frisk rødkål
2 store saftige appesiner
2 syrlige æbler
50 g friske valnødder
50 g gojibær
2 spsk friskkværnet havtornebær

Dressing:
3 spsk Agavesirup
Saften af 1 citron
3 spsk hørfrø olie








Forsat god søndag :)





lørdag den 16. februar 2013

Dagens forforårs buket...

Dagens buket er et bundt tulipaner og ting fra haven. Grenene med bladknopperne minder glædeligt om forårets snarlig ankomst  ;-)



Mere skal der ikke til... Tulipanbuketten får en fin ekstra dimension med disse troldhassel og kirsebærgrene...



God lørdag til alle jer derude :-)


fredag den 15. februar 2013

Adjab Sandal in Dubai style


Se og print opskriften på min nye blog www.bydianawi.com eller klik her 


Kaloriefordelingen ser således ud:
Enerig pr. 100 g = 106 kcal (protein 9,7 g; kulhydrat 6,8 g, fedt 6,6 g)







onsdag den 13. februar 2013

Vinterferie

Kære læsere,
Det er længe siden jeg har postet nogle indlæg her på min blog. Det skyldes ,at vi var på en (varm) vinterferie i Dubai ;-) Vi havde en fantastisk ferie med masser af eventyrlige oplevelser, som jeg kun troede fandtes i eventyr som "Aladdin og den forunderlige lampe" eller "1001 nat".
Her følger lidt nyttig info.
Dubai er en del af de Forenede Arabiske Emirater (eng. UAE som står for United Arab Emirates) som består af syv emirater: 
1. Abu Dhabi (hovestaden af UAE), 
2. Dubai, 
3. Ajman, 
4. Fujairah, 
5. Ras Al Khaima, 
6. Umm Al Quwain 
7. Sharjah
UAE blev officielt dannet d.2.december 1971, efter at Storbritannien træk sig ud af landet. De forenede emirater er en del af Mellemøsten.
Valutaen hedder Dirham (AED) og 1 AED = ca. 1,5 DKK
Sproget er arabisk. Præsidenten i De forenede emirater er fra Abu Dhabi, Sheik Khalifa bin Zayed al-Nahyan. Premierministeren hedder Sheik Maktoum bin Rashid Al Maktoumr fra Dubai. De lokale hedder emirattier og udgør kun 20% af hele UAE befolkningen. Resten af befolkningen er emigranter fra forskellige lande.
Det er forbudt at have fagforeninger i de forenede emirater. Man kan derfor blive straffet, hvis man organiserer en fagforening. 
Klimaet er meget varmt. Her i februar havde vi ca. 28 til 30 graders varme i solen. Det var dog meget koldt om aftenen, specielt i ørkenen. Så skal du på ørken safari, husk godt med tøj ;-)
N.B. Alle billeder er taget af mig selv og er derfor beskyttet af ophavsretten.



Billedet er taget fra Burj (dansk=tårn) Khalifa. Tårnet er opkaldt efter den nuværende præsident, som kommer fra Abu Dhabi.



Godt råd: Skal du/I til Dubai, kan det godt svare sig at købe billetterne til Burj Khalifa hjemmefra, på nettet, inden rejsen. Netpris pr. billet - 100 AED (ca. 150 kr) Billetterne i Dubai ved indgangen er to-tre gange dyrere, hvis ikke de er helt udsolgt.



I indgangs hallen til Burj Khalifa.


I verdens største shopping center Mall of Dubai med ca.1000 butikker :)


Den største sko :) 


Inde i Mall of Dubai. I Mall of Emirates, som er den næststørste shopping center i Dubai, kan man stå på ski. Vi tjekkede stedet ud, det så rimelig cool ud, et supersted for de mindre børn :)



Det største aquarium i Mall of Dubai med ca. 2 millioner liter vand, 400 hajer og ca 800 forskellige fiskearter :-)



Disse dadler smagte meget meget godt :-)






Sejlturen over Dubai creek i de lokale Abra både. På vej til spice souk, textil souk og gold souk. 


Textil souk.



Gold Souk. Der var guld alle vegne ;-)



Det fantastiske Burj Al Arab hotel, hvor vi fik frokost.


Hallen i Burj Al Arab.


Arkitekturen inde i Burj Al Arab, set nedefra og op mod toppen. 





Starteren til vores "Afternoon tea" på Burj Al Arab.


"Afternoon tea" menuen bestod af syv retter, hvoraf den 3. var denne her spændende sandwich sammensætning. Det sorte brød øverst til venstre er blæksputte brod, lavet af blæksprutte blæk. Tortilla fyldet var rød kidney bønne paté. Nederst til højere er der lille blinis med 1/4 vagtelæg, laksetatar og guleroder, pyntet med ærtespirer. 

Resten af menuen var stort set søde sager. Vi var en smule skuffede over vores valg af mad (vi blev absolut ikke mætte!), men var glade for at opleve omgivelserne-det var meget præsentabelt og smukt. 




På ørken safari i Dubai. Turen kan bookes gennem de fleste hoteller. Anbefales!








Vi kørte ørkenræs i Toyota landcruiser V6, som kan klare lidt af hvert. De kører meget stærkt, så er du køresyg-husk at tage din sædvanlige medicin inden denne tur. Det er vildt sjovt! :-))



Efter ørkenræs er vi her på vej til Beduin teltet, hvor vi fik buffet af lokale madspecialitetter bl.a grill mad på spyd, flatbrød og mange sammenkogte gryderetter. Her fik jeg smagt på en spændende ret, som efter den lokale koks udsagn hed "Ajab Sandal" Det var en gryderet og var lavet af bl.a. auberginer og lammekød, men man kan også bruge oksekød. (Hold øje med min blog -opskriften følger ;-))


Og selvfølgelig mavedanserinde...


Jumeira stranden.
Det er tilladt at bade på de offentlige badestrande. Her Jumeira stranden, foran hotel Moevenpick marina, som ligger på Palmen. 






På sejtur fra Palm Jumeirah.




Burj Al Arab fra vand siden. Så smuk!



Den runde bygning med den grønne tag er prinsesse Rym Alis sommer residens på denne ø. 


Skyskaberne...




og flere af dem...



Den omtalte Budda Bar fra vand siden. En uforglemmelig kulinarisk oplevelse, med flot udsigt, som regel levende musik og hyggelig stemning. Kan varmt anbefales som muligt spise sted :) 
Generelt er der mange gode spisesteder i Dubai til fornuftige priser. 
JBR som er en forkortelse af Jumeirah Beach Resorts er en slags promenade med hoteller og restauranter af forskellige nationalle oprindelser. Her kan man finde en række spændende restauranter. Vi fandt en kaukasisk restaurant, hvor vi spiste meget lækker grillmad på spyd, gode salater og hjemmebagt brød til. 










På de to øverste billeder kan der ses Palm Monorail toget, som blev åbnet den 30. april 2009 og kører langs stammen af ​​Palm Jumeirah i Dubai. Toget forbinder stationen ved indgangen af Palmen til hotel Atlantis, som du kan se lidt tåget på det sidste billede.






Palm Jumeirah.



Skydive Dubai. Er man ikke til enkelt faldskærmsudspring, er der også mulighed for tandem.Turen skal dog bookes i god tid, nogle gange flere måneder i forvejen.



... og mange tak for jeres opmærksomhed :)