torsdag den 27. december 2012

Forårsruller med oksekød a la Diana

                  
Disse forårsruller er simple at lave, kan laves i store mængder og fryses ned :)
Du får ca. 25-28 færdige forårsruller.
De skal varmes på panden i lidt fedtstof (gerne i smør) umiddelbart inden serveringen (billedet ovenfor)-så bliver de sprøde.

Du skal bruge:

Til dejen:
1 liter mælk
ca. 400 gr hvedemel
3 æg
ca. 1-1½ dl rapsolie
1 tsk salt
½ tsk sukker (eller bedst agave sirup)
Stepepande Ø 28 cm
Lidt olie til stegning

Fyldet:
1 kg oksesmåkød max 3-7% (gerne øko)
3 mellemstore løg (eller ca 400 gr)
salt og peber

"Dejlim" til at sætte kanten fast med, når man ruller fyldet i pandekagen.
3 spsk kold vand
2 sps hvedemel

Fremgangsmåde:
Lav fyldet først på følgende måde (metoden er fedtbesparende og jeg anvender den til alle mine retter, hvor der indgår oksesmåkød). Brun kødet under jævnlig omrøring (hvis der er meget vand i -hældes det ud), tilsæt de hakkede løg, salt og peber og brun kødmassen videre i ca 20-25 min). Når fyldet er færdigstegt, hakkes det i en hakkemaskine (eller blender) for en mere jævn og blød masse, Stil til side. Nu er du færdig med fyldet.

Lav nu selve pandekagerne på følgende måde. Pisk æggene i en stor Margrethe skål sammen med sukkeret og saltet med en piskeris (ca. 10 min) Hæld al mælken i. Tilføj herefter hvedemelen lidt af gangen. Pisk. Hæld olien til sidst ned i og fortsæt med at piske indtil dejen ser tykflydende ud.
    
                               
Nu er du klar til at stege pandekagerne. Dette kræver en "kvik hånd," men du skal nok lære det ret hurtigt :)
Start med at varme stegepanden. Hæld lidt olie og "vip panden i cirkel" for at fordele olien jævnt. Brug en suppeske på ca. 1-½ dl til at øse dejen ned i den varme stegepande, medens man igen "vipper panden i cirkelbevægelser" for hurtigt at fordele dejen - inden den når at blive bagt.
Vent til kanterne begynder at blive brune og slipper. Dejen bliver lidt mørkere efter ca. 30-40 sek. Nu skal du vende pandekagen om på den anden side ved at løsne kanterne rundt om pandekagen med en smørekniv og sikre dig at hele pandekagen er løsnet fra panden.
(N.B. hvis den sidder fast, kan du hælde lidt olie på panden)

                                     
(Metoden er den samme som ved almindelige pandekager. Denne dej er blot UDEN bagepulver fordi den ikke skal bages og derved blive "tyk.")
Lav alle pandekagerne på samme måde (Husk den første pandekage er altid svær at lave ;-))

Kom 1 spske af fyldet på midten af pandekagen (vandret) og start med at folde den sammen som en "kuvert" fra dig selv og ud på følgende måde.
1. Fold en "dejflap" op på selve fyldet i midten, så denne dækker fyldet.
2. Fold begge sider af dejen samtidig ovenpå fyldet og den forrige "dejflap".
3. Rul nu hele forårsrullen rundt og lim den yderste kant fast på selve forårsrullen med "dejlimen".

Fortsæt med at lave alle forårsrullerne på sammen måde.



 P.s. Jeg laver disse forårsruller udelukkende med kødfyld, fordi jeg synes det er hurtigt og bekvemt at bruge dem som "kødret." De er også meget nemme at tø op, varme på panden og blive brugt i madpakkerne. Så kan man selv bestemme om tilbehøret skal være grøntsager, ris, råstegte kartfofler, salat o.s.v.

Min favorit salattilbehør til forårsrullerne er:
1 portion:
100 gr tyndt snittet spidskål
50 gr tyndt snittet selleri
1 spsk Græsk yougurt 2%
2 spsk Skyr (jeg prøver at spise mange proteiner)
Citronsaft
Salt og peber efter eget smag.
                                                  
Kalorieværdi:
1 stk forårsrulle=228 kcal (proteiner 24 g, kulhydrater 15 g, fedt 7,8 g)
                                                              
Velbekomme :)



                                         





Print Friendly and PDF

Ingen kommentarer :

Send en kommentar