mandag den 29. april 2013

Laksepopcorn og sprøde kinaruller med porrer


Denne ret er bestemt ikke en slankeret, men en anderledes og sjov måde at spise laks på, som især børn er vilde med. Disse små laksepopcorn er jo liige til at spise i en mundfuld ;-) 
Og ja,  jeg har jo nævnt tidligere - jeg elsker laks i alle afskygninger... 
De sprøde kinaruller har jeg lavet af forårsrulledej (du kan se den længere nede dette  indlæg). Som fyld i kinarullerne har jeg anvendt porrer løg, som er spækket med vitamin-C.



Du skal bruge:
Dejen til laksepopcornene:
2 æg
1 dl mælk
2 spsk hvedemel
salt
peber
estragon krydderurt (tørret)
2X100 g laks 
500 ml olivenolie eller solsikkeolie til fritering

Sådan gør du:
Skær laksen i terninger á 1cm. Vend dem op i dejen og fritér indtil laksepopcornene får gylden farve.

Sådan laver du sprøde kinaruller med porrer fyld:
Du skal bruge (til 20stk)
20 ark forårsrulledej (kan købes hos  kinsesiske, thailandske købmænd eller i Supebest)
1 bdt porrer
1 æg (som lim til forårsrulledejen)
3 spsk creme fraiche 9% (drænet for vand) eller skyr
salt of peber efter smag

Sådan gør du:
Skyl porrer, snit dem fint og steg i lidt olivenolie indtil de falder lidt sammen. Smag til med salt og peber. (Hvis der dannes væske under stegningen, skal denne hældes ud.) 
Stil til side og bland creme fraichen i, når porrer massen er blevet lidt kold.
Tag et ark forårsrulledej ud på et skærebræt, pensl med sammenpisket æg langs alle fire kanter og læg ca. 1 stor spsk. fyld porrer masse i midten.



Fold begge dejsider ind over fyldet, som "en kuvert" og og rul dernæst forårsrullen stramt sammen. Luk med lidt ekstra æggelim til sidst, så du er sikker på de ikke "gaber op" under friteringen.



Olien skal være tilstrækkelig varm inden forårsrullerne sænkes i. Det kan du tjekke ved at drysse en smule mel i og se om olien begynder at boble.
Pas på med at ikke komme for mange ruller i gryden på én gang. Kom helst 5-6 stk ad gangen og tag dem om, når de har fået gylden farve (brug en hulske).
Læg kinarullerne til afdrypning på flere lage køkkenrullepapir, drys evt. med lidt havsalt og spis dem varme som snack med din favorit dip :-)



Et godt tip:
En anden måde at vurdere om olien er klar til fritering er at stikke enden af en tændstik i olien. Hvis det syder omkring den, er olien klar og du kan begynde at fritere rullerne.



God laksedag og velbekomme ;-)



Ingen kommentarer :

Send en kommentar