lørdag den 27. april 2013

Hvad fortæller din MAX-puls om dig?


Hvad fortæller vores max-puls om vores form? Kan det virkelig passe, at man ikke tager hensyn til BMI og kropsvægt, når man beregner sin MAX-puls? 

Svaret er følgende:
Vi er alle født med en genetisk bestemt max-puls, som vi kan forbedre - dog meget lidt. Standard formlen til at beregne max-pulsen ser sådan her ud : 
220 fratrukket din aktuelle alder = MAX-pulsen. (Formlen er dog ret upræcis og kan svinge fra person til person.)
Det, som er interessent at se på, når vi taler om den fysiske form, er derimod vores kondital.
Derfor er det underordnet, hvad din kropsvægt eller din BMI er, når du skal beregne max-pulsen. Max-pulsen er blot et udtryk for hvor mange maximum slag dit hjerte er genetisk kodet til at slå per minut under maximal fysisk belastning. Max-pulsen siger derfor intet om hverken din fysiske form eller din ydeevne. Max-pulsen er en hjælpende værdi, hvis du vil træne (udfordre dig selv) efter din puls.
Konditallet fortæller hvor god vores kondition er. Vores konditionstal viser nemlig, hvor meget ilt vi er i stand til at omsætte i lungerne i forhold til vores individuelle størrelse (d.v.s. kropsvægt og højde). Konditallet er derfor et fint mål for vores ydeevne.
N.B. Kropsvægten er dog ikke helt ligegyldig, når man især taler om løbetræning. Jo lettere man er, des hurtigere løber man og dermed forbedrer man sin kondital.


VIDSTE DU DET....
... at, vi, kvinder har en basalstofskifteforbrænding på ca. 430 kcal under otte timers nattesøvn? Basalstofskifteforbrænding betyder at din krop er "aktiv" selv når du sover. Cellerne deler sig; stofskiftet kører; leveren filtrerer blodet for affaldstoffer; tarmene arbejder og fremstiller enzymer så de kan optage vand, mineraler og vitaminer fra kosten; neglene og håret vokser/deler sig o.s.v....
Mænd har en basalstofskifteforbrænding på ca. 570 kcal i samme tidsrum. 










Ingen kommentarer :

Send en kommentar