fredag den 5. april 2013

Jagten på ungdommens molekyle. Her er nogle af dem.


Elisabeth Arden kalder sin creme serie Prevage for cosmeceuticals. Det samme gør det danske firma Beauté Pacifique fra Hadsund. Clinique har valgt betegnelsen Doctor Brand til sin CX serie og L´Oreal har efter flere års hårdt laboratorie arbejde præsenteret deres molekyle, der kan bevare og bibringe ansigtet den eftertragtede spændstighed.
Anti-age produkterne idag skal helst lyde så videnskabelige som muligt, gerne som var der tale om et decideret lægemiddel. Samtidig skal argumenterne for cremernes effektivitet mere end nogensinde doseres, da målgruppen af modne og veluddannede kvinder og mænd, ikke stiller op til hvad som helst. Vi har efterhånden mange års erfaring med reklamernes lovprisninger og er temmelig ligeglade med de mere modebetonede reklame kampagner.
Hylderne bugner af cosmeceuticals-for øvrigt en ubeskyttet betegnelse, der dækker over mere eller mindre videnskabelige cremer. Det kan være temmelig forvirrende at stå foran kæmpe hudpleje stand i en beauty butik og ikke vide, hvilken creme gør hvad og hvad de forskellige molekyler og udtryk betyder. Derfor får du her en lille guide med grundlæggende viden om de forskellige, men gennemgående anti-age egenskaber som de store mærker indeholder i deres anti-age cremer.

PREVAGE- Elisabeth Ardens botox


Buy Essential Oils
Cosmeceutical: Elisabeth Arden har i samarbejde med medicinalfirmaet Allegran, der bl.a. har udviklet botoxbehandlingerne, lavet Prevage. Under overskriften "Proof... not promises" står der pressematerialet, at cremens aktive ingrediens er "dokumenteret efter de standarder af videnskabelig dokumentation, der benyttes i farmaceutiske virksomheder." Det er imidlertid risikofrit at benytte betegneslen, da den ikke er godkendt af nogen myndigheder.
Da cremen skulle lanceres, allierede firmaet sig med uafhængige dermatologer i forskellige lande til både at afprøve produktet og over for pressen at fortælle om cremens fortræffeligheder. I Danmark var det speciallæge i hudsygdomme Jørgen Esmann, som gennem flere uger afprøvede cremen og registrerede synlige forandringer.
Aktiv ingrediens: Idebenone er en antioxidant og en videreudvikling af Q10-molekylet. Idebenone er 60 gange mindre end Q10, hvilket gør det i stand til at trænge mere ubesværet gennem huden. Antioxidanter neutraliserer frie radikaler, der bl.a. opstår ved forurening, solskader, rygning og stress.
Pris: 50ml Elisabeth Arden Prevage koster 1.300 kr
Tips: Du kan selv "fremstille" din egen Prevage af din egen favorit dag/natcreme. Jeg skriver hvordan og hvad du skal bruge i et andet indlæg. Så hold øje med bloggen eller gå ind og abonnerer på nyheder på forsiden af min blog.

Luksus Chanel Sublimage


Luksusprodukt: Chanel er hverken cosmeceuticals, dermokosmetik eller Dr. Brand. Tværtimod sætter firmaet en ære i at være et luksusprodukt. Det betyder dog ikke at der bliver sparet på forskningen.
Aktiv ingrediens: Chanel har brugt mange års laboratorie arbejde på polyfraktionering, dvs. en raffinering af de aktive planteekstrakter, hvor de mest aktive molekyler isoleres og udvindes af planten.  Denne teknik er brugt i deres Sublimage serie og hovedgevinsten er fundet på Madagaskar. Det er Vanilla planifolis, hvis grønne frugter ligger til grund for cremens egenskaber. Den påvirker produktionen af kollagen, der gør huden fastere og genopbygger fugtdepoterne i huden. 
Pris: 50 ml Chanel Sublimage koster 1.780 kr

Beauté Pacifique


Cosmeceutical: Pæredansk er mærket, der har eksisteret siden 1997. Det er udsprunget af et andet selskab, der laver måleudstyr til forskning inden for hudsygdomme. Ejerne, som er to tidligere Novo ingeniører, slået sig på rynkecremer, der primært eksporteres til USA. Iconet indenfor mærket er bl.a. Super3 Booster.
Aktiv Ingrediens: De aktive ingredienser er baseret på A-vitamin, men i en mildere udgave end sædvanligt, da for kraftigt A-vitamin irriterer huden. De tre slags A-vitaminer, der er i Super3, gendanner kollagen og genopbygger hudens struktur. Desuden er der propolis i, der heler skader efter uren hud. Kan også reparere solskader.
Pris: 100ml Beauté Pacifique Super3 Booster koster 499 kr

Check Out The Personal Formulator

Læs mere...
Helena Rubinsteins perler

Luksusprodukt: Med ægte sorte perler fra Haiti malet til mikroskopiske partikler har Rubinstein skabt en creme til den såkaldte modne kvinde.
Aktiv ingrediens: Perlepartiklerne genopbygger cellernes struktur og går ind og stimulerer produktionen af sebum, der bliver ustabil med årene, og som sørger for at holde huden fugtig og fast. Øvrige ingredienser er bl.a. en bregne art fra New Zealand, der styrker hudens celler og anvendes som naturmedicin blandt Maori-befolkningen. Desuden akaciehonning, salicylsyre, appelsin, citron og rørsukker, der forebygger pigmentpletter og rynker.
Pris: 50ml Life Pearl koster 1900 kr

L´Oréals molekyle


Patenteret pleje: Ifølge tal fra L´Oreal er en tredjedel af Europas befolkning 50+. L´Oreal har derfor al mulig grund til at udvikle cremer til den aldersgruppe. Udviklingen resulterede i deres Absolue Premium BX-den revolutionerende creme fra Lancomê, der ejes af L´Oreal.
Aktiv ingrediens: En ny patenteret molekyle PRO-XYLANE, som er udvundet af naturligt sukkerstof og har fået betegnelsen grøn kemi, fordi der er fremstillet af naturlige råvarer ved hjælp af miljøvenlige metoder, som er et af L´Oreals arbejdsmål. Pro-xylane molekyle efterligner det molekyle, som findes naturligt i huden og som hjælper med at binde vandet, så huden forbliver spændstig.
Pris: 50 ml Lancomê Absolue Premium BX koster 995 kr.

Lauders cocktail

Luksusprodukt: Relanceringen af Re-Nutritiv for mange år siden inkluderede serum til tør og sensitiv hud, øjen- og ansigtscreme i serien.
Aktiv ingrediens: Esteé Lauder har ikke bare udvalgt et par stykker, men har lavet en hel cocktail af lipider (fedtstoffer) proteiner og aminosyrer. Olivenekstrakt, avocadoolie og agurkesaft er blot tre af de ti slags lipider, der er brugt i eks. serummet. Desuden er der brugt gamle kinesiske urter såsom ginseng, og selve proteinerne er udvundet fra hvede og soya. Lipiderne, der er i produktet har evne til at trænge dybt i huden og reparere skader i dybden, samtidig med at de hjælper med at holde på fugten. Aminosyrerne går ind og "udfylder" de synlige rynker.
Pris: 30 ml Esteé Lauder Revitalizing Comfort Serum koster 1220 kr.

Apotekets Avène

Dermokosmetik: Franske Avène fra Pierre Fabre har i mange år stået på apotekernes hylder, Men som noget nyt er der kommet cremer, som behandler rynker. Ysthèal til dig, som er under 45 år og Eluage til 45+.
Aktiv ingrediens: De to vigtigste for Eluage er retinaldehyd, der er i familie med A-vitmain og hyaluronsyre, der også forekommer naturligt i huden. Hyaluronsyre har indenfor den sidste tid været meget aktuel i den kosmetiske hudpleje. Hyaluronsyren har en vigtig funktion for fugt og smidighed i hudens midterste lag, men den kan ikke trænge ind igennem huden i sin rene form. pga. molekylernes størrelse. Pierre Fabre har derfor udvundet de dele, der kan optages i huden. 
Både Ysthèal og Eluage stimulerer cellefornyelsen, kollagenproduktionen og og optimerer det naturlige indhold af hyaluronsyre i huden.
Pris: 30 ml Avène Eluage koster 289,99 kr

Dior på Madagaskar

Luksusprodukt: Dior hat taget til Madagaskar, hvor 85 procent af øens plantestoffer ikke findes andre steder i verden. Det fascinerede Dior så meget, at de indgik samarbejde med de lokale forskere for at finde frem til hvilke planter, der kunne anvendes i kosmetiske produkter. Til at repræsentere filosofien bag Capture Totale: "Smukkere nu, end da du var 20 år", havde de valgt smukke Sharon Stone :)
Aktiv ingrediens: Man fandt frem til planten Longoza, der var i familie med ingefær, og der blev fremstillet en plantecocktail, der ifølge Dior selv gik ind og påvirkede alle de 20 elementer i ældningsprocessen, som Diors forskere havde lokaliseret. 
Pris: 50 ml Dior Capture Totale koster ca.1000 kr.

Disse anti-age mærke giganter er blot en lille del af en stor anti-age creme jungle. Håber du med dette indlæg kan danne dig et nogenlunde kendskab i hovedtræk, hvad de mest gennemgående anti-age cremer indeholder og står for.


-->

Ingen kommentarer :

Send en kommentar