Endelig! Fra imorgen kan NARS cosmetics produkter købes i Sephora i Illum, København :-)
NARS makeup er kendt for deres højkvalitets produkter og anvendes af mange makeup artister på modeller for bl.a. Acne, Marc Jacobs, Alexander Wang og Chistopher Kane.
På det øverste billede ses Sephora i Illum - et rent makeup paradis for sådan én makeup junkie som mig. Sephora ligger i stueetagen i Illum og repræsenterer mange kosmetikmærker. Det specielle ved kæden er at man kan teste alle produkter inden man eventuelt køber dem.
Jeg har allerede haft fingrene i nogle af NARS´s lækre produkter, som jeg har købt på online shoppen. Nederst ses mine NARS favoritter:
Blushene: Orgasm, Madly og Luster. Velvet gloss lip pensil "More" og læbestiftene: "Vendanges" og "Belle de jour"- sidstenævnte er blandt Kim Kardashians favoritter :-)
Nederst ses læbestiften Belle de Jour på Kim Kardashian. Denne farve er godt pigmenteret, mat, blødgør læberne og er helt perfekt til brunetter ;-) Jeg vil beskrive farven som karamel nude. Belle de Jour passer godt sammen med "Madly" blushen.
Vil du vide mere om NARS, se deres nye kollektioner eller læse farvebeskrivelserne på de forskellige produkter, kan du besøge deres hjemmeside her.
Godt tip:
P.s. Hvis du er så heldig at være i København, tjek deres nye anmelderroste Radiant Creamy Concealer, som fås i 6 farver. Læs mere om dem her.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar