Som lovet, poster jeg denne velsmagende squash "pasta" ret. Yummi, den smager fantastisk! For at lave den nøjagtig som på billedet, kræver det en Lurch Spirali, med mindre man vil nøjes med at skære squashen i tern.
Jeg tilbereder ofte denne ret, når vi holder 5:2 fastedage. Den fylder godt i volumen (og i maven ;-)), smager og mætter godt og samtidigt indeholder kun 177 kcal pr. portion :-)
Blå-protein; Grøn-kulhydrat; Gul-fedt.
Du skal bruge (til to personer):
2 stk squash
1 glas pesto fra Familia (billede nederst; bedst i test, og jeg er MEGET enig)
2 ps kalkun bacon
1 fed hvidløg i tynde skiver (kan undlades)
100 g cherry eller cocktail tomater
100 g friskrevet parmesan
1 stor bundt frisk basilikum
Pesto fra Familia (bedst i test-findes i rød og grøn udgave. Fås i Superbest og Superspar)
Sådan gør du:
1. Start med at lave squash "pasta" på Lurch Spirali maskinen.
2. Varm en pande op og (tør)steg baconen sprød deri. Læg bacon skiverne ud på et stykke køkkenrullepapir og vent til de er blevet kolde. Klip dem i strimler med en køkkensaks og kom al baconen tilbage i panden. Tilsæt hvidløg og pesto og varm grundigt igennem i 4 minutter.
3. Tilsæt squash "pastaen" og damp retten under låg og middel varme i 5 minutter.
4. Vend tomater, parmesan og basilikum i.
5. Smag til med salt og peber og servér straks. Pynt med frisk basilikum og top med lidt parmesan.
Et godt tip:
Jeg prøvede at lave denne her ret med almindelig hvid "penne" pasta og med "penne" fuldkorn (i stedet for squash pasta) og med almindelig bacon fra slagteren (i stedet for kalkun bacon). Begge dele smagte himmelsk, men jeg må indrømme, den med hvid pasta smagte virkelig virkelig godt! Mmm, jeg eeelsker bacon! Og alt hvor den er i smager bare så godt ;-)
Men skal du have den slanke version, vil jeg holde mig til enten fuldkornspasta eller squash "pasta" :-)
Ingen kommentarer :
Send en kommentar