tirsdag den 26. februar 2013

Rød Kidney Bønne Paté

Så får I dagens dip opskrift på min rød kidney bønne paté, spækket med gode og sunde ingredienser og sunde fedtstoffer. Sidegevinst - den er rig på proteiner og smager godt :-)





Fremgangsmåde:
Læg kidney bønnerne i blød i koldt vand natten over. Kog som anvist på emballagen.
Hak de afkølede kidney bønner til paté i en køkkenmaskine.
Rist og hak pinjekernerne og bland det sammen med bønne massen.
Tilføje resten af ingredienserne.
Smag til med salt og peber.



På det øverste billede har jeg trykket patéen igennem en "stjerne" tyl ned i små runde tapaz kurve af butterdej (kan købes i de store supermarkeder)



N.B. De små grønne prikker i selve patéen her er finthakket persille. Det giver en fin smag, men jeg vil personligt undlade at komme den i næste gang. Patéen ser mere præsentabel ud uden, hvor man kan se den flotte bordeaux farve af kidney bønnerne.



Patéen kan også serveres som dip til dine favorit grøntsager. De gule strimler her er mango ;-)


Bønne patéen serveret med grøntsager og kernefrie hjemmelavede rugbrødschips.


God aften til alle jer derude :-)




søndag den 24. februar 2013

Alt hvad du behøver at vide om contourering og highlighting

Contourering og highlighting er en makeup metode, som anvendes til visuel skulpting af ansigtsformen. Det kan tage tid, at lære at gøre det rigtigt på netop sit ansigt. For én ting er, hvad teorien siger, noget andet, hvordan den fungerer på netop mit og dit ansigt. 
I starten tænkte jeg, at man ikke behøvede at forme sit ansigt, og at alt det med at highlighte og at conturere var noget pjat. Lærer man derimod at anvende metoden korrekt, vil man hurtigt kunne se masser af fordele: ansigtet ser frisk og harmonisk ud, man kan fremhæve sine kindben, gøre næsen synligt smallere eller bredere, gøre ansigtet aflang eller bred, fremhæve sin hage (hvis du f.eks ikke har ret meget hage) eller "trække" hagepartiet (hvis du har en massiv hage i forhold til dit ansigt), visuelt mindske/dæmpe dobbelt hage og meget mere... 



Der er tre hovedregler, som du skal huske: 
Regel nr. 1:
Den mørke farve trækker tilbage - den lyse fremhæver. 
(På billedet ovenfor kan du for eksempel se Kim Kardashians måde at conturere og highlighte sit ansigt på.)
Har du eks. en bred eller massiv næse, vil du komme til at fremhæve den, hvis du gør som det er vist på billedet. I dette tilfælde skal man undlade at highlighte (altså bruge den lyse pudder på) næsen, men man kan med fordel conturere på siderne af næsen for så dermed at "trække den ind". Har man en skæv næse, kan man trække en lige mørk linje på den side af næsen, hvor skævheden hælder mod. 
Har du et rundt ansigt, kan du med fordel conturere på begge sider af din kæbe/hæge (se billedet) for at få siderne af dit ansigts nederste del til at "trække tilbage" visuelt. 
Obs. har du en kort og lille pande, er det ikke hensigtsmæssigt at conturere den på den måde, som fremvist på billedet. Panden vil syne endnu smallere, da den mørke farve ude i siderne gør panden visuelt kortere. 
Ligegyldigt hvad du ønsker med denne metode, husk min ovenstående regel med den lyse og den mørke farve. For at få det fulde udbytte af denne makeup metode, er det en god ide at se sit ansigt med "nye" øjne og uden noget makeup. Kig i spejlet og tænk hvad du ønsker at fremhæve og skjule/trække tilbage/gøre mindre fremtrædende.

Regel nr. 2:
Husk at bruge naturlige farvenuancer, som passer til netop din hudtone. Det er vigtigt at tone farverne godt ud eller at buffe dem godt ind i huden.

Hvilke makeup produkter er bedst til highlight og til contour?
Det er svært at svare på, men efter at have afprøvet en del produkter, har jeg fundet mine favoritter. Der er sikkert mange andre, som er både billigere og bedre. Jeg foretrækker dog nedenstående produkter, som fungerer perfekt på min hud og ser naturligt ud. 

Regel nr. 3:
Investér i minimum to gode makeup pensler. Penslerne spiller en afgørende rolle, hvor naturligt din highlight og contour vil se ud. Vælg altid makeup pensler med naturhår til pudder produkter. Til highligt bruger jeg MACs pensel nr.168 (pris: 295 kr) og til contourering har jeg min favorit pensel MAC nr.109 (pris: 295 kr)




Mine favorit highlight produkter er:
1. MACs Ekstra Dimension Mineralize Skinfinish SUPERB
2. MACs Lightscapade MSF
3. Benefits High Beam cremen (se billedet nederst) er cremet produkt som duppes let på huden med fingerne)
4. MACs creme color base (CCB) i farven HUSH og Pearl
Det karakteristiske for disse highlightere er: de er lysreflekterende, lette og ser meget naturlige ud på huden uden at efterlade hvide "zebra striber" ;-)

Mine favorit contourerings pudder er: 
1. Benefits Hoola bronzer
2. MACs Mineralize Skinfinish Natural, medium deep.
3. ORIGINS silk screen refining powder makeup
4. Makeup for ever skulpting kit #2 (jeg er vild med dette produkt, se billedet nederst)

For at fuldende sin highligt og conturering og for at få det til at se mest naturligt ud, er det som jeg nævnte tidligere vigtigt at tone farvene godt ud, så man ikke kan se "striber" Det kan man gøre med en stor "buffer" pensel, som f.eks. MACs pensel nr.182 (395 kr) eller en af de tætte pensler fra Nilens Jord fra serien Black Diamond som f.eks her nr.114 (95 kr) 


Bemærk: Penslerne fra Nilens Jord Black Diamond serien er lavet af syntetiske hår. Men de er supergode til pudder produkter på grund er den meget bløde og tætte Kabuki hår kvalitet. 



list of supplies





onsdag den 20. februar 2013

Sandwich kiks med ingefær, hvid chokolade og hindbær


Du skal bruge (ca. 15-20 færdige sandwichkiks):
100 g usaltet smør ved stuetemperatur
100 g sukker
100 g muscovado sukker
2 frilandsæg
100 g friskrevet ingefær
260 g hvedemel
2 ½ tsk bagepulver
1 tsk ingefærpulver
Vaniljepulver
Kiks "stempel" 

Til cremen:
100 g kogt og helt koldt kondenseret mælk (kogt i 3 timer i dåsen i en gryde vand)
100 g hvid chokolade
2 spsk frysetørret hindbær

Fremgangsmåde:
Pisk smør og sukker sammen i en skål, indtil konsistensen er let og luftig. Tilsæt æggene og bland det godt. Rør ingefæren sammen med muscovadosukkeret og hæld det ned i æggemassen. Bland mel, bagepulver og ingefærpulver sammen i en anden skål, og vend der derefter forsigtigt i de våde ingredienser.
Tag en god valnøddestørrelse af dejen og rul den til en "kugle" (arbejd med mel på bordet, dejen skal være fast og kunne formes) Tryk herefter dejen flad med stemlet. Gør det samme med alle kiksene. Sørg for at der er ca. 1 cm mellem kiksene.
Bag kiksene i forvarmet ovn på 160 grader i ca. 25 minutter eller indtil de er gyldne. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af, mens du laver cremen.

Rør den smeltede og afkølede hvide chokolade sammen med kondenseret mælk og frysetørrede hindbær. Så er cremen klar.
Smør kiksene med cremen og sæt dem sammen som sandwichs.

Tips: 
Du kan med fordel koge kondenseret mælk i forvejen, evt. dagen før du skal bage kiksene. Dåsen åbnes på selve dagen du skal bruge den cremen. Resten af den kogte kondenseret mælk kan du opbevare i køleskabet i et lukket glas. Brug dem til karamel-yoghurt cremen, som beskrevet nederst i dette indlæg.


Dem her vil ungerne elske... Smagen af ingefær matcher supergodt sammen med cremen, som jeg har lavet af kogt kondenseret mælk fra Nestle, hvid chokolade og frysetørret hindbær.







Der er en del, der ikke kender ret meget til den kondenseret mælk. Nedenfor på billedet kan du se hvordan Nestles kondenseret mælk ser ud efter den var kogt i ca. 3 timer. Smager lækkert af karamel. 


Den skal koges i den originale dåse i en gryde med vand. Brug den til hvad du har lyst til eller lav min version af yoghurt-karamel creme. Jeg bruger den blandt andet i mine fedtfattige desserter.

Opskriften er til 1 portion.
1 tsk kogt kondenseret mælk
1 dl DDV yoghurt
5 dråber flydende øko vanillie

Det smager himmelsk til en frugtsalat.... :-)