søndag den 3. marts 2013

Ansigtsscrub Blue Plasma fra Perricone MD-en ny måde at exfoliere


Hej alle,
Jeg vil egentlig ikke så meget end at skrive, at den bedste ansigtsscrub ever er nu blevet lanceret af mit favorit hudplejemærke Perricone MD


En unik, syrefri daglig ansigtsscrub, designet til at levere alle fordelene ved en traditionel skcrub uden rødme eller irritation. Denne banebrydende flydende behandling arbejder med Bio-specifik peeling og angriber effektivt de døde hudceller. Indeholder Micro-ekstraktion- patenteret formel som løfter snavs, renser og dermed forhindrer tilstoppede porer og genopbygger hudens fugtbalance via Hydro-fusion. 
OBS. Denne ansigtsscrub skal IKKE skylles af med vand, men skal blive på huden.

FORDELE
  - Genopbygger.
  - Opnår luksuriøse teint & glød.
  - Booster huden med livsnødvendig fugt og udjævner linjer og rynker.

FORBRUGERNE siger:
 - 90% synes at deres hud var synligt mere lysende efter blot én applikation.
- 87%  synes at de foretrak denne behandling frem for en kemisk peeling eller eksfolierende kornscrub og at dette produkt gav dem professionelle resultater.
  - 82% synes at denne er den bedste genopbyggende rensende behandling, de nogensinde har brugt.
  - 87% følte efter blot 4 ugers forbrug af Blue Plasma, at deres hud var blevet "fornyet"

Dette produkt er hermed noteret på min hudpleje "Must have" listen.
Jeg er generelt vild med Dr.Perricones MD produkter-de holder 100% hvad de lover!
På deres hjemmeside kører de nogle gange kampagne tilbud. For ca. 3 måneder siden bestilte jeg min Advanced Face Firming Activator, og der havde de 25% rabat på alle deres produkter. Så det kan godt betale sig at vente :-)

God søndag!



lørdag den 2. marts 2013

Alt hvad du behøver vide om madolier


Selvom vi har læst om det så mange gange, er det alligevel svært at finde ud af, hvilken olie man skal bruge hvornår. Er det kun mig eller har i det også sådan?
Det siges, at den optimale indtagelse af f. eks Omega 3 (n-3) og Omega 6 (n-6) bør se ud som forholdet 1:4. Det er dog meget svært at opnå dette forhold, fordi disse fedtsyrer har en evne til at udkonkurrere hinanden. 
Jeg læste fornylig i Berlingske om et nyligt offentliggjort australsk kostforsøg, publiceret i det anerkendte British Medical Journal (2013), som viste, at det ikke er sundt helt at erstatte det faste og mættede animalske fedt med de flydende planteolier (her er der tale om tidselolie.) Forsøget var en observations studie gennem 40-45 år, hvor 458 midaldrende mænd med hjerteproblemer deltog. Halvdelen af dem blev ved lodtrækning grupperet til at udskifte smør og andre faste fedtstoffer ud med tidselolie.
Resultaterne viste, at gruppen, som udelukkende skiftede det mættede fedt, altså kødfedtet og mejerifedtet ud med planteolie havde højere dødelighed af deres hjertesygdom end den gruppe, som spiste begge dele. De australske hjertepatienter fik skiftet deres hårde mættede fedt ud med tidselolie, som er rig på flerumættede fedtsyrer og har et højt indhold af omega-6 (n-6) og lavt indhold omega-3 (n-3).


P.s. Resultaterne betyder næppe, at vi nu skal begynde at smovse i animalske fedtstoffer, fedt kød, fede mejeriprodukter o.s.v. Problemet med fedtstofferne er ikke hvilke man bruger, men hvor meget og af hvad man bruger.
En anden undersøgelse, som man udførte på befolkningen i Kaukasus ved Sorte Havet, viste at et højt forbrug af solsikkeolie, ligeledes var årsag til hyppig forekomst og efterfølgende død af blodpropper i hjertet. Det skal understreges, at solsikkeolie er olie, der er udbredt og prismæssigt tilgængelig i madlavningen i Kaukasus. Solsikkeolien er kendt for sit høje indhold af omega-6.
Flerumættede fedtsyrer nedbrydes langt lettere af varme end monoumættede fedtsyrer. Derfor er olivenolie god at stege i, da den stort set ikke indeholder de mest følsomme af de flerumættede fedtsyrer (omega-3), men derimod har et højt indhold af den robuste monoumættede oliesyre.


Olier med et højt indhold af de mest sårbare flerumættede fedtsyrer som tidselolie, valnøddeolie og hørfrøolie bør derimod aldrig anvendes til stegning. Den rapsolie, som vi i dag anvender i husholdningen, er fra en forædlet raps, der har højt indhold af monoumættede fedtsyrer, så den faktisk ligner olivenolie. Den er derfor god til stegning, men bør dog ikke varmes for meget op, da den også indeholder de følsomme flerumættede omega-3 fedtsyrer.
Da jeg lavede research på emnet, fandt jeg et meget nyttigt link, som jeg bruger igen og igen. Jeg bruger linket, når jeg bliver i tvivl om hvilken olie jeg skal bruge hvornår. Linket vil jeg selvfølgelig dele med jer. Du skal blot trykke på dette link. og følge guiden :-)

Selvom man anbefaler at stege i olivenolie, synes jeg alligevel at smagen trænger kraftigt igennem i nogle retter. Derfor foretrækker jeg nogle gange at stege i økologisk smør uden at det bliver brændt. 
Behovet for omega-3 fedtsyrer prøver vi at dække ved at spise friskkværnet hørfrøkerner, enten som drys på morgenmad eller som en del af mit højprotein rugbrød. 
De mest sundeste omega-3 fedtsyrer fås fra havet. Derfor er det vigtigt at spise fisk, specielt de fede som makrel, ørred og laks. Omega-3 fedtsyrer fra fisk har i undersøgelserne vist, at have cancer præventive og anti inflammatoriske (forebygger betændelses tilstande i kroppen) egenskaber.


Håber du fandt dette indlæg nyttigt :-) 

Nat-nat :-)




tirsdag den 26. februar 2013

Rød Kidney Bønne Paté

Så får I dagens dip opskrift på min rød kidney bønne paté, spækket med gode og sunde ingredienser og sunde fedtstoffer. Sidegevinst - den er rig på proteiner og smager godt :-)





Fremgangsmåde:
Læg kidney bønnerne i blød i koldt vand natten over. Kog som anvist på emballagen.
Hak de afkølede kidney bønner til paté i en køkkenmaskine.
Rist og hak pinjekernerne og bland det sammen med bønne massen.
Tilføje resten af ingredienserne.
Smag til med salt og peber.



På det øverste billede har jeg trykket patéen igennem en "stjerne" tyl ned i små runde tapaz kurve af butterdej (kan købes i de store supermarkeder)



N.B. De små grønne prikker i selve patéen her er finthakket persille. Det giver en fin smag, men jeg vil personligt undlade at komme den i næste gang. Patéen ser mere præsentabel ud uden, hvor man kan se den flotte bordeaux farve af kidney bønnerne.



Patéen kan også serveres som dip til dine favorit grøntsager. De gule strimler her er mango ;-)


Bønne patéen serveret med grøntsager og kernefrie hjemmelavede rugbrødschips.


God aften til alle jer derude :-)