søndag den 13. juli 2014

Sådan laver du mandelmælk hjemme i dit eget køkken


Jeg prøver generelt at holde mig fra mælk, og jeg er derfor storforbruger af alternativer til mælk. Jeg drikker det ikke som denne yndige pige øverst på billedet gør, men bruger den til min havregryn og lidt i min kaffe. Jeg valgte min mælkefrie livsstil for syv år siden, efter jeg læste bogen af Jane Plant "Dit liv i dine hænder". Læs her hvad Naturli skriver om bogen.
Jeg har indtil nu anvendt Rismælk fra Naturli, men for en måned siden blev jeg introduceret for deres mandelmælk. Jeg synes den smager af meget mere, er cremet og er ikke så sød som rismælken. Den koster 26 kr/pr.liter i supermarkederne. Det er en lille smule for dyrt ;-) Jeg laver den derfor selv. Det er meget nemt og du kan selv bestemme smagsvarianter, med eller uden vanilje og hvor cremet den skal være. 



På videoen nederst kan man se, hvordan man laver hjemmelavet mandelmælk.
(Videoen er lånt fra Youtube)



De sidste billeder nederst illustrerer fordelene ved at vælge Mandelmælk, samt selve opskriften. Det eneste er meget vigtigt at huske er, at dét vand, som mandlerne har ligget i blød natten over, skal heldes ud. Mandlerne skal skylles godt under rindende vand før de blandes. 
Jeg bruger forholdet 1:4, altså 1 kop mandler til 4 samme kopper vand. Bliver den meget cremet, kan man altid fortynde den med mere iskold vand. Opbevares i køleskabet i op til 5-7 dage.


God fornøjelse!


Ingen kommentarer :

Send en kommentar