Først og fremmest Godt Nytår til alle mine læsere! Jeg håber I havde en fantastisk juleferie og kom godt ind i det nye år. Ideen til disse lækre canapeer med ostechips fik jeg med hjem fra New York, hvor vi holdt vores New Year Eve 2014 :-) Man kan lave dem med alt hvad hjertet begærer: humus, paté, oste m.m. Kun fantasien sætter grænser. Canapeer kan serveres som en hurtig og nem, men samtidig præsentabel og lækker velkomstsnack eller et helt måltid, hvis man er til små hapsere ;-)
Jeg har lavet dem her med enkle ingredienser: Parmesan ostechips med rød og grøn pesto.
P.s. Jeg holder min første (læs: meget tiltrængte) 5:2 fastedag i dag. Jeg fik omelet af æggehvider med spinat og bagte tomater til frokost. Til aftensmad fik jeg proteinfrikadeller med chili, som jeg laver af soyagranulat fra Soy4you. Der er 65 g protein pr.100 g vare, så disse frikadeller mætter (min mave i hvert tilfælde) virkelig godt, så min fastedag forløber legende let. Jeg poster hele menuen på denne 5:2 dag senere i et andet indlæg.
Fortsat god søndag til alle jer derude ;-)
Ingen kommentarer :
Send en kommentar