tirsdag den 29. januar 2013

Dagens sandwich med min råsyltet rød peberfrugt



Kalorieværdi af én sandwich: 
315 kcal (protein 15 g, kulhydrat 32, fedt 14 g)
Opskriften på bollen finder du under opskrifter "Quinoa boller med gojibær og valnødder"

Du skal bruge:
1 gojibær bolle eller en fuldkornsbolle
½ skive råsyltet peberfrugt
1 skive gouda ost med grøn pesto
Blandet grøn salat
Luxus Capersbær med stilk
Persille til pynt

Velbekomme :)


mandag den 28. januar 2013

Vild med ...kål :)

Rød grønkålssalat med valnødder og granatæble

Kalorieværdi: 1 portion på 200 g = 284 kcal (protein 8,6 g; kulhydrat 34 g; fedt 13 g)

Hvis jeg nogensinde bliver sendt på en øde ø og får lov til at vælge at tage kun én slags grøntsag med... (eller frø til kun én slags grøntsag), så er mit valg - KÅL!
Jeg er vild med kål i alle udgaver: hvidkål, grøn grønkål, spidskål, rød grønkål, blomkål, brocolli, kinakål, rødkål, savoyakål og der er sikkert mange flere, som jeg ikke lige kan huske... (Okey, indrømmer - rosenkål, er måske den éneste slags kål jeg har svært ved at spise, men med lidt kreativitet og opskrifts trylleri, kan jeg få den ned alligevel ;-)

Der er masser af gode grunde til at spise kål. Enzymer og bitterstofferne i kål forebygger hjerte-kar-sygdomme, mindsker risikoen for diabetes og danner et effektivt værn mod kræft.
Grønkål, både den grønne og den røde, har den højeste sundhedsværdi.
Inspirationen til dagens sunde salat, fandt jeg hos den lokale grønthander. Og den smager bare fantastisk!


Du skal bruge:
300 g rød grønkål
40 g valnøddekerner
50 g granatæblekerner
1 lille sur-sød dansk æble
1 appelsin

Til dressingen:
1 spsk livets olie (Oil of Life) eller Udos Chois
1 spsk appelsin saft
salt efter smag (kan undlades)
1 tsk Agave sirup
1 tsk friskpresset citron saft

Salaten er simpel at lave:
Kålen snittes og dampes let. (Jeg bruger en speciel plastic mikrobølgekoger til mine grøntsager, så jeg er fri for at koge mine grøntsager i vand og dermed "skylle alle vitaminer og mineraler væk").  Granatæble kernerne, frisk knækkede valnødder, æbler og appelsin skiverne gøres klare og blandes sammen med den dampede og afkølede røde grønkål. Dressingen hældes på inden servering.


Bitterstofferne i grønkål har i flere videnskabelige undersøgelser vist sig at kunne sænke indholdet af det usunde fedt i blodet. Samtidig er kålen særdeles fiberrig, hvilket også kan gavne dit hjerte-karsystem, da fibrene forhindrer dit blod i at optage fedt. Grønkål har desuden vist potentiale til at beskytte mod kræft i bl.a. tarmen. Samtidig dækker 100 gram grønkål hele 20 pct. af dit dagsbehov for knoglestyrkende kalk. Spis f.eks. fed fisk til grønkålen-så styrker du hermed optagelsen af kalk via det D-vitamin, som du indtager med fisken.
Når kål snittes, udvikler de sunde stoffer sig, så kålen bliver endnu sundere. Snit derfor kålen før du spiser den. Spis også gerne kålen rå eller let dampet så ofte som muligt. Kraftig tilberedning går ud over indholdet af plantestoffer. Tyg kålen godt, når du spiser den. Enzymet ptyalin i vores spyt (som primært står for nedbrydelsen af kulhydrater, især stivelse) har positiv indflydelse på, hvor godt man udnytter de sunde næringsstoffer.

Velbekomme :)


søndag den 27. januar 2013

Dior Cherie Bow Makeup Look Spring 2013


Så har Christian Dior lanceret deres nye makeup kollektion, som primært indeholder nude, lyserøde og pastel farver. Kollektionen kaldes "Cherry Bow" og handler om buer og feminine nuancer, især pink. Det er en hyldest til det bånd, som var båret af Duchesse de Fontanges. Christian Dior mente også, at lyserød farve var "den blødeste af farverne". Han kaldte den farven "af lykke og kvindelighed".
Kollektionen indeholder:
2 forskellige palletter Cherie Bow, Rose poudré 001 og Rose perle 002 (Pris ca. 530 kr)
Øjenskygge blyanter i 4 farver: 006 Grey Sigh, 090 Fishnet Black, 530 Beige Ribbon, 840 Ballerina Pink.


4 læbestifte fra CD Addict serien: Farverne hedder: (oppefra og ned) 
437 charmante
457 Candide
467 Bow 
687 Espiégle



Kollektionen præsenterer 2 nye palletter med 3 øjenskygger, eyeliner og lipgloss.
Palletterne hedder:
001 Rose Poudre
002 Rose Perle


 2 nye 5 colors øjenskygger: Rose ballerine #724 og Rose Charmeuse # 854 (fra venstre til højre)

Og for at følge med tidens trend, har CD netop lanceret deres egen BB creme (læs mere om BB cremer i mit tidligere indlæg)



BB cremen lanceres i 3 farvetoner á 30 ml:
# 001 light - er til lyshudtone, med en lyserød undertone
# 002 Fair - er til lys og medium gul undertone
# 003 Medium - er til medium varme hudtoner



Jeg prøvede # 002 under min MAC mineral foundation pudder og den virkede fantastisk udglattende på hudteinten. Huden fremstår med masser af glød og friskhed. #003 vil være perfekt til solbrun hud om sommeren uden foundation :)
Pris: ca. 270 kr

Den næste produkt er Dior Diorskin Nude Rose powder 12 g




Pudderen har en meget fin konsistens og indeholder lysreflekterende pigmenter, som tilfører huden frisk teint og silkeblød finish, med en anelse lyserød undertone. 
Passer til alle hudtyper. Pris ca. 275 kr

Med i kollektionen er der også 3 nye neglelakker, lipgloss og en trio øjenskygge med primært lyserøde, lysegrå og pink farver.
Generelt er pink ikke mig, men kollektionen er værd at tjekke ud alligevel ;-)
God fornøjelse!