tirsdag den 12. november 2013

Ricinusolie og hår?


Hvem vil ikke have så flot, glansfuldt og sundt hår som Adriana Limas? 


...eller som Rosie Huntington-Whiteley?

Hemmeligheden er en god hårpleje og hårbeskyttelse, frisk luft og sund kost... Ja, ja, og man kan blive ved....
Der er rigtig mange hårprodukter på markedet, som er rigtig gode. Min favorit er dog denne her hjemmelavede Ricinusolie (Castor Oil) hårmaske, som er særdeles effektiv til at give vinterhåret glans, silkeblødhed og masser af fugt, samtidig med at den speeder hårvæksten helt op og modvirker at håret spalter.

Du skal bruge:
1 tsk æbleeddike (gerne øko)
1 tsk glycerin fra apoteket
1 pisket æg
3 spsk fulde Ricinusolie
Badehætte, håndklæde og... ét godt hyggeligt dameblad ;-)

Fremgangsmåde:
1. Bland eddike og glycerin i en lille skål til en jævn masse. 
2. Tilsæt det piskede æg, rør godt i massen og tilsæt ricinusolien. Bland det hele godt sammen til en jævn konsistens.
3. Del håret i flere sektioner (jo flere, desto bedre kan du smøre masken ind). Hæld lidt af masken i dine hænder og påfør den i hårsektionen-start fra hårbunden og ned mod hårspidsen. 4. Masser masken godt ind. Sæt den behandlede hårsektion fast med en hårklemme og fortsæt indtil hele håret er smurt ind i hårmasken. 
5. Saml håret i en hårknold med hårnåle, dæk håret med en badehætte og vikl håndklædet rundt om hovedet (varmen forstærker absorberingen af hårmasken både ind i hærsækkene og hårstrå).
6. Lad hårmasken virke i minimum 2 timer, hvorefter du afslutter med din sædvanlige hårvask og hårbalsam. 

Gentag denne behandling 2 gange om ugen i den første opstarts måned og derefter 2 gange om måneden.


Et godt tip:
Ricinusolie eller på engelsk Castor oil, er allerede anvendt i mange kosmetiske produkter, og den er kendt for sin meget lave molekylære vægt, som gør at den kan trænge dybt i både hårets og hudens lag. Fedtsyrene er bygget op af Ricinoleic acid, Oleic acid og Linoleic acid. 
Ricinusolien har bakteriehæmmende egenskab, hvilket gør den meget effektiv mod acne (uren hud). 
(Ricinus Communis plante, som ricinuolien stammer fra)

God fornøjelse med dit lille hår wellness projekt ;-)






torsdag den 31. oktober 2013

Low Carb High Protein moussaka med granuleret soya


Som lovet, så gjort :) Her kommer min moussaka med granuleret soya fra Soy4you

Info:

Som du kan se, er der godt med proteiner i :)

Du skal bruge:
Bradepande ca. 30X20cm stor
2 store auberginer
1 dåse hakkede tomater
1 stort løg (eller 2 stk medium størrelse)
15 g olivenolie
1 ps Bechamelsauce fra Knorr (eller lav den helt fra bunden) 
1 pose soya granuleret mørk
2 oksekøds bouillonterning
600 ml kogende vand
100 g rød cheddar ost fra Karolines Køkken (til topping)

Fremgangsmåde:
1. Skyl auberginerne, skær toppen af og skær dem i 1 cm tykke skiver. (P.s. Jeg skræller aldrig auberginer, fordi selve skrællet, med dets mørke bordeaux/sorte farve, er rigt på stærke antioxidanter, som jeg også vil have med i retten). Pensl skiverne let med olivenolie og bag dem i ovnen på et stykke bagepapir, gerne på grill funktion indtil de ser ud som på billedet (jeg brugte ca. 20-25 minutter på 225 grader). Tag ud af ovnen og stil til afkøling.



2. Mens auberginerne bliver bagt, laves soya/tomatsovsen. 
Løgene svitses i resten af olivenolien i 10 min eller indtil en gylden farve. Hæld de hakkede tomater ved og steg videre i 15-20 minutter.
3. Opløs bouillonterningerne i vandet.
4. Tilsæt granuleret soya ned til tomatsovsen, rør i gryden et par gange og hæld den færdige bouillon i. Smag til med salt og peber.
5. Læg aubergineskiverne, bechamelsaucen og soya/tomatsovsen lagvis i bradepanden. 



6. Afslut med bechamelsauce, toppet med cheddar ost.
7. Bag i ovnen ved 225 grader (gerne grill) i ca. 25-30 minutter.



Servéres med frisk grøn salat og/eller grove flutes.

Godt Tip:
Soya granuleret (både mørk og lys) er et fantastisk produkt til at tage med på ferie - det er både nemt og praktisk, da en pose på 125 g svarer til hele 500 g kød ;-)  
Velbekomme!





Print Friendly and PDF

søndag den 20. oktober 2013

Se hvad jeg fandt i Rema1000


Dette proteinrig køderstatnings produkt er en nyhed i alle Rema1000 supermakeder fra uge 41. Som sådan er soya som køderstatning ikke en nyhed i sig selv, men jeg kan ikke huske om man kunne få den i denne praktiske granulerede udgave før? 
Jeg læste om produktet i avisen og tænkte - det skal prøves ;-) Jeg lavede kødfri lowcarb moussaka af den, som smagte virkelig godt. (Mine drenge blev meget overraskede, da de fik at vide, at moussakaen var kødfri). Jeg glæder mig allerede meget til at se flere lignende vare fra producenten "Soy4you" :-)

Hvad er det?
Soya granuleret fra "Soy4you" er et proteinrigt tørprodukt (ikke GMO - genmodificeret) lavet af granuleret soya med en lang holdbarhed. Produktet fås i 2 udgaver: i lys og mørk. Fantastisk løsning til dig, som er vegetar eller dig, som godt kan lide at prøve noget nyt eller holde kødfrie dage :-) Produktet er meget nem at bruge - 1 pose med 125 g erstatter 500 g hakket kød. Tiberedes på under 5 minutter. Kan blandt andet bruges i mexicanske retter, frikadeller, pasta bolognese og meget mere. Produktet er et særdeles sundt alternativ til kød og indeholder pr.100 g vare:

Energi: 271 kcal
Protein: 65 g
Kulhydrat: 2,3 g
Fedt: 0,5 g
Kostfibre: 19,4 





Læg mærke til det høje indhold af kostfibre, som bl. a. forebygger brystkræft, tarmkræft og er essentiel for en sund fordøjelse.


Her er så min moussaka, lavet af granuleret mørk soya fra "Soy4you"

Opskriften på min Lowcarb High Protein Kødfrie moussaka finder du her
Er du interesseret i inspiration til flere opskrifter med dette produkt kan du tjekke her.
Du kan også se denne youtube video, hvor det vises, hvordan man laver lækre burger. God fornøjelse :-)



Fortsat god søndag!